<$BlogRSDUrl$>

søndag, november 30, 2003


Altså, nedenstående historie er ikke bevis for at det endelig er rablet for mig. Synes bare at det var en "pudsig" historie - som kan tolkes på et par måder...




----------------------------------

lørdag, november 29, 2003


"Alkymisten greb en bog som nogen i karavanen havde medbragt. Den havde ikke noget omslag, men det lykkedes ham at finde ud af hvem forfatteren var : Oscar Wilde. Mens han bladrede i den, faldt han over en historie om Narcissus.

Alkymisten kendte sagnet om Narcissus, en smuk ung mand som hver dag gik ned for at betragte sin egen skønhed i en sø. Han var så henført over sig selv, at han en dag faldt i søvn og druknede. På det sted hvor han faldt i, voksede en der en blomst op som man derefter kaldte narcissus.

Men det var ikke sådan Oscar Wilde afsluttede sin historie.

Han skrev at da Narcissus døde, kom oreaderne - skovens gudinder - og så at søen var forvandlet fra at være en sø med ferskvand til en krukke med salte tårer.

>>Hvorfor græder du?<< spurgte oreaderne.

>>Jeg græder over Narcissus,<< sagde søen.

>>Åh, det forbavser os ikke at du græder over Narcissus,<< fortsatte de. >>For det er jo sådan at selv om vi løb efter ham igennem skoven, var du den eneste der fik lejlighed til at fryde dig over hans skønhed på nært hold.<<

>>Men var Narcissus smuk?<< spurgte søen.

>>Hvem skulle vel vide det bedre end dig?<< svarede oreaderne overrasket. >>For det var jo ved din bredder han hver dag knælede.<<

Søen var tavs et øjeblik. Så sagde den :

>>Jeg græder over Narcissus, men jeg har aldrig vidst at han var smuk. Jeg græder over Narcissus for hver gang han bøjede sig ud over mine bredder, spejlede min egen skønhed sig i han øjne.<<

Hvilken smuk historie, sagde Alkymisten."


Fra Paulo Coelho's The Alchemist



----------------------------------

tirsdag, november 25, 2003


100 stykker ubrugelig paratviden - del 2 af 5.

21. Jeg er på vej til et karriereskift efter 7 år i IT branchen.
22. Jeg var vild med Edderkoppen (Spiderman) i mange år.
23. Jeg er stort set aldrig syg.
24. Jeg har haft en god håndfuld kortere affærer, men kun et langt forhold.
25. Jeg har haft ørering.
26. .. og langt pandehår (resten var kort).
27. Jeg har vejet 17kg mere end jeg gør nu.
28. Jeg er ikke religiøs.
29. Jeg kan lide at være alene.
30. Jeg bliver meget sjældent så sur, at jeg hæver stemmen.
31. Jeg har en overgang spist flere kosttilskud end frk. Andersen.
32. Jeg har engang småtudet over slutningen på en bog (Hyperion serien af Dan Simmons).
33. Jeg hader at være middelmådig til ting jeg elsker.
34. Jeg har delte meninger om at blogge. Nogle gange synes jeg det er åndssvagt.
35. Hvis jeg først elsker en person, holder jeg meget sjældent op.
36. Jeg hader radiosport.
37. Jeg er kritisk anlagt.
38. Jeg hører stort set altid musik.
39. Jeg har aldrig ejet et motoriseret køretøj.
40. Jeg har næsten-totalskadet en bil.




----------------------------------

søndag, november 23, 2003


Offdag...

Puha.. Man kan seriøst få smadret sin søndag af overdreven indtagelse af alkohol og en tæt-på-omvendt døgnrytme. Men... Den er god nok. Jeg har rundet det skarpe hjørne (jeg snublede næsten) og taget hul på et nyt årti. Diverse normer vil hårdnakket påstå, at jeg nu er voksen og burde have styr på mit liv.




----------------------------------

fredag, november 21, 2003


Jeg har sådan en lille mani med at læse sangtekster. Specielt har jeg en svaghed for de tekster, der på overfladen grænser til det banale, men er noget dybere, når man tager sig tid til at tænke over dem (TV2 er et godt eksempel).

Så nu har jeg lige siddet og læst lidt Pink Floyd. Blandt andet Comfortably Numb :

When I was a child I caught a fleeting glimpse,
Out of the corner of my eye.
I turned to look but it was gone.
I cannot put my finger on it now.
The child is grown, the dream is gone.
I have become comfortably numb

Hvis man er helt vild med Pink Floyd og ovenstående sang, så kan det anbefales at læse Bret Uricks fortolkning.




----------------------------------

torsdag, november 20, 2003


D'OH!

Kan I huske scenen i Dum og Dummere, hvor den ene part får frosset tungen fast til en metalpæl? Følgende er sakset fra TV2-Nyhederne :

----
En russisk teenager endte med at få forfrysninger på tungen efter at have skoldet sig på en kop the.

Den 13-årige pige gik i panik på grund af den varme the. Hun åbnede fryseboksen og stak tungen mod boksens inderside for at køle den ned.

Den varme tunge blev dog hurtigt kold, og frøs fast til fryseren. Fordi pigen var alene hjemme måtte hun vente med hovedet i fryseren til hendes forældre kom hjem. De måtte imidlertid tilkal­de en ambulance før pigen kunne komme fri, oplyser nyhedsbureauet Delfi.

Det lykkedes lægerne at redde pigens tunge efter flere timers behandling.
----



----------------------------------

onsdag, november 19, 2003


Kvæk!

Det er ikke kun Erlando, der får nye gadgets. Selvom min er noget mere beskeden ;-) Har fået mig en fin lille DVD afspiller (JVC). Mest brugte feature indtil videre er understøttelsen af MP3 og SVCD. Rart bare at smække en CD med MP3'ere i fætteren og så kan den passe sig selv i adskillige timer - og så er lydkortet i computeren fri til vigtigere ting, som f.eks. Counter Strike :-)

Hov.. En let-nørdet post. Det skal ikke gentage sig. Jeg skriver om pik og patter igen om lidt.




----------------------------------

søndag, november 16, 2003


Somebody shoot me, please!

Jeg har lige sagt nej til en, formentlig temmelig hot, date med en 22-årig - slank, god røv og 65D eller noget i den stil... Udelukkende fordi jeg vurderede at hun ville være 'high-maintenance'. Nåh, ja.. Og så virkede hun altså lidt ustabil.

Jeg må jo være blevet mærkelig!

Jeg må af med den her moral og lære at tænke med p*kken!




----------------------------------

lørdag, november 15, 2003


Fuck nu det psykomeget, dér! Øh!

Mine undskyldninger til Jokkeren og hans homie-venner, hvis jeg skriver for kedeligt og lix-tallet er for højt. Denne udgave skulle hjælpe.

(Tak lodret.dk og Liselotte)




----------------------------------
100 stykker ubrugelig paratviden - del 1 af 5.

Kald mig medløber, kald mig efteraber. Men her er de første 20 ting på min 100ting-ting.

1. Jeg elsker den måde dukkerne i Muppet Show griner og går på.
2. Jeg har været på internet sidden 1994
3. Jeg har sammenlagt været i udlandet i et godt stykke over 2 år
4. Jeg er ikke materialist
5. Jeg vil bo ved havet eller ved en sø engang
6. Jeg ELSKER sex
7. .. men er også romantiker
8. Jeg har skrevet digte og sangtekster
9. .. Mine kammerater lavede engang musik til et par af dem
10. Jeg synes Patrick Stewart en fantastisk skuespiller
11. Jeg har gennemført flere ironman-konkurrencer
12. Jeg har en svaghed for bl.a. kaffe, chokolade, cigaretter
13. .. men vil helst ikke ryge
14. Jeg ville ønske jeg kunne fortælle som Douglas Coupland
15. Jeg har aldrig været i en slåskamp
16. .. men er løbet et par gange
17. I samme dur, jeg har dyrket karate og taekwondo
18. .. men hader vold
19. Jeg er god til at bage grovboller
20. .. mest fordi jeg er indebrændt over kvaliteten af købebrød.


"There ain't nothing to figure out, that's just some senseless bullshit. Don't listen to him."
Alonzo Harris, Training Day


----------------------------------

fredag, november 14, 2003


Nogen, der havde bestilt en latté?





----------------------------------

torsdag, november 13, 2003


Er lige ved at få blæst ørene ud af min ungdoms yndlingsplade


Rart med nogle vrede unge mænd, der har fået fingrene i hegnet.




----------------------------------

tirsdag, november 11, 2003


Break-through research.

Jeg har opdaget en foruroligende sammenhæng mellem bloggere og singler.

Velkommen til Single Blog Café. Sid ned, få en drink - medlemsskab er gratis.




----------------------------------

mandag, november 10, 2003


Den positive tone er midlertidigt udsat.

Der er et par ting, der forarger mig. Her er nogle af dem :

I søndagsudgaven af Politiken kunne man læse uddrag af en interview-bog om/med bøsser. Uddraget i Politiken var med en landmand, der var sprunget ud som bøsse. Jeg havde håbet, at de fleste ville trække på skuldrene og sige "nå" og være ligeglade. Men nej, blandt andre ubehagelige ting ville hans ansatte ikke arbejde med ham længere og hans børn (fra tidligere ægteskab) måtte ikke længere lege med naboens. Undskyld, men jeg troede ikke det var 1700-og-hvidkål mere? Hvis man ikke bryder sig om folks seksuelle præferencer, kan man så i det mindste ikke bare acceptere, at hvad de laver i deres soveværelse må være deres egen sag?

Nu er det selvfølgelig sikkert også værre i små landsbysamfund (tror jeg da), men så længe det-der-nu-foregår, foregår mellem to (ellere flere) samstemmende voksne og iøvrigt ikke generer andre, så kan folk da være fløjtende ligeglade? Eller hvad? Iøvrigt tror jeg, at der foregår ting rundt omkring i de små stuer (også i de små samfund), som er væsentligt mere kinky end homosex.

Nå, nok om det.. En anden ting, der forarger mig lige nu, er finansloven. Jeg gid's ikke rigtig at skrive om og diskutere politik, så lad mig nøjes med at stille mig uforstående over, hvordan man kan kaste mange millioner efter finkulturelle ting - men ikke kan hjælpe enlige forsørgere på S.U. Specielt når man ved, at kun omkring 20% af den gruppe nogensinde får en uddannelse - så tager det altså ikke mange hjerneceller at regne ud, at det nok ikke er det samfundsøkonomiske bedste træk på lang sigt.


"You don't think it's kinda weird & fascist?"
Lester Burnham, American Beauty



----------------------------------

søndag, november 09, 2003


Sandhedens time.

Så fik jeg gjort det - fortalt min eks-kæreste/semi-kæreste/bolleveninde om min flirt til anden side, som vi havde lovet hinanden. Jeg har, som nævnt tidligere, været 'lidt' handlingslammet. Dels fordi lejligheden ikke har været der til det, og dels fordi jeg inderst inde er bange for at miste hende helt. "Damned if you do and damned if you don't", som Bart Simpson siger.

Nå, men hun tog det pænt (har jo heller ikke grund til andet, altså). Jeg ved, at hun mere eller mindre bevidst har håbet på, at jeg gjorde det, så det gjorde det nemmere for hende at komme videre. Men hun kunne så fortælle, at hun var mere eller mindre ny-forelsket i en fyr hun havde været på en date med (uden at være sammen med) - men som hun ikke har kunne fået sig selv til at "lave noget med" p.g.a. vores "forhold".

Jeg er lettet over, at jeg har fået fortalt sandheden og føler lissom, at jeg har min ærlighed i behold. Men jeg ved også, at selvom vi stadig vil snakke sammen engang imellem, så er det definitivt ovre nu. Der vil blive længere og længere mellem snakkene, specielt når hun får en kæreste, og til sidst vil vi være gledet helt fra hinanden. Og sådan ender 4 år sammen med store og små oplevelser, op- og nedture. Jeg ved godt, at det nu engang er spillets regler, men lige nu forstår jeg ikke helt hvorfor vi/man/jeg udsætter os selv for det. Men på den anden side, så ville jeg gøre det hele om igen - selvom jeg kender slutningen. Det tager lang tid for mig at komme til at elske nogen og jeg ved, at jeg altid vil elske hende - også selvom jeg forhåbentlig engang kommer til at elske en anden. Og det gør det ikke nemmere at vide, at hun mere eller mindre allerede er videre (hvor egoistisk).


"It's funny how a man reacts when his heart has been broken. Some men break down and cry like a baby. And some others take an uzi and climb a clock tower."
Me, myself and Irene



----------------------------------

fredag, november 07, 2003


Lortespammere!

Til de par stykker, der har sendt mig emails - hvis I har lyst til det igen, så har jeg fået ny e-mail adresse (se højre side). Den tidligere bliver overspammet af obskure tilbud om alt fra penisforlængelse til billig benzin - af samme grund valgte jeg heldigvis at bruge Sneakemail. De tilbyder "disposable" emailadresser, så når man synes man får for meget spam ryger den bare ud. Rar ting!




----------------------------------

torsdag, november 06, 2003


Jeg overvejede at skrive endnu en brokkepost over P3 (lad være med at spørge, hvorfor jeg ikke bare hører noget andet) - denne gang om radiosport og min undren over hvor debile fodboldkommentatorer kan være at høre på (nu hjælper det selvfølgelig ikke, at jeg hader fodbold i forvejen).

Men lad nu det ligge og lad mig istedet komme med noget positivt : R.E.M.'s In Time opsamlings-cd. Nu kan jeg ud fra tidligere kommentarer her læse, at jeg ikke er den eneste, der er glad for Douglas Coupland. Er jeg så den eneste, der mener, at REM er soundtracket til den stemning, der er i hans bøger? Ved ikke hvorfor jeg har fået den idé - synes bare det er den samme atmosfære. Hvilket minder mig om, at jeg ikke har noget læse... Forslag modtages gerne.

Jeg er ikke den store REM-fan, selvom jeg vidst har 3 CD'ere med dem, men denne her er en perfekt samling af de store hits for os skabsfans - især i "Special Edition" udgaven, hvor man får en CD med b-sider, live og akustisk versioner.


I thought that I heard you laughing
I thought that I heard you sing
I think I thought I saw you try



----------------------------------

onsdag, november 05, 2003


Og nu til noget helt andet...

Jeg har før beklaget mig over P3 og i særdeleshed Mads Vangsø. Lad mig fortsætte med brokkeriet og beklage mig over Jokeren - eller Jokkeren eller hvad han kalder sig. Nu er jeg ikke den store hep-hopper, men jeg kan ikke andet end undres over de spaltekilometer og uendelige mængder sendetid, der bliver tildelt ham. Nu udtaler jeg mig på baggrund af de to numre, der er i tilsyneladende evig og konstant rotation - men helt ærligt.... Jeg synes jeg har hørt dansk rap, der hænger noget bedre sammen, f.eks. Malk de Koijn. Men hva'.. Måske gamle rockho'der bare skulle holde sig fra at høre hep-hop - jeg har alligevel ikke streetcred nok.


Jokkeren sammen med en anden hep-hopper, der også kan få mig til at kaste mig efter fjernbetjeningen.

Politikens anmeldelse af Jokkerens tekster i bogform kan jeg derimod godt trække på smilebåndet over.



----------------------------------
Handlingslammet, vb : Se herunder.



----------------------------------

tirsdag, november 04, 2003


Jeg skylder vidst en forklaring på hvorfor jeg har været så stille... Eller nej, det gør jeg jo ikke - men jeg har lyst til at skrive det. Så dér.

Den gode side af det er, at jeg ikke er så nedtrykt og smådeprimeret, som jeg hidtil har været - og jeg er typen, der skriver bedst/mest, når jeg er i det hjørne. Men tro nu ikke, at I slipper så nemt. Jeg har undervejs fundet ud af, at det her er en god måde at reklektere over tingene - og desuden er jeg glad for de kommentarer og (engang imellem) emails jeg får.

Den anden side er, at jeg har været travlt beskæftiget med det modsatte køn - ihvertfald mentalt. Fredag aften/lørdag nat/morgen endte jeg hjemme sammen med en pige, der vel at mærke ikke var min eks(!). Sød pige, giftig krop (på den fede måde) - men vi lavede ikke noget man får børn af (af den grund, at jeg ikke havde indkøbt remedierne til det! Hvor gal kan man blive på sig selv!?).

Nå, men.. Da jeg kunne mærke, at hun måske havde en forhåbning om, at det skulle føre mere med sig, måtte jeg først ringe til hende og snakke og forklare, at jeg nok ikke liiiige er til et forhold lige nu. Det var nu ikke nogen stor ting - ingen problemer dér. Næste punkt var så at ringe til min eks og hvorfor så det, når hun er min eks? Fordi vi lovede hinanden, da vi begyndte på vores eks-udskejelser, at hvis vi var sammen med andre, så ville vi sige det. Hun har flere gange sagt, at hvis jeg er sammen med en anden, så kan hun ikke se mig mere. Det er jo fair nok. Men det er altså der, jeg er strandet lige nu. Har snakket med hende en enkelt gang, men kunne ikke få det sagt. Jeg ved at nu mister jeg hende for alvor. Jeg ved også (tror jeg), at det er bedst, at vi kommer videre.


"Even if I did get past all my problems, I'm just gonna get out and get new ones."
Ally McBeal


----------------------------------

mandag, november 03, 2003


Er man desperat, hvis man både er på Scor og Dating ?



----------------------------------
So I just take it as it comes
'cause it all just might be a joke




----------------------------------

This page is powered by Blogger. Isn't yours?